Løbebåndet er den træningsmaskine, som fitnesseksperter oftest anbefaler, ganske enkelt fordi det er den nemmeste og mest effektive vej til øget forbrænding, bedre kondition og en stærkere krop. Et løbebånd er desuden nemt at bruge, uanset hvilket træningsniveau du er på.
Der findes et utal af forskellige typer løbebånd, og du tænker måske at det kan være ligegyldigt hvilket du vælger? Det kan det ikke! Start ud med at skab dig et overblik over antallet af løbebånd, og vend så tilbage og læse vores guide til valg af den rette.
Dit valg af løbebånd vil få direkte indflydelse på din træning og dermed også din evne til at opnå dine mål. Det er derfor vigtigt, at du afsætter tid til lidt løbebånds-research, inden du finder dankortet frem. Husk: at købe et løbebånd er en stor investering og du bør bruge al den tid du har brug for, til at finde det helt rigtige.
Vi har udarbejdet en kort guide, der opridser hvad du bør overveje inden du køber et løbebånd.
-
Hvad er målet med din træning?
Du har sikkert allerede sat dig et mål og ved, hvad du gerne vil opnå med din træning. Hvis ikke, så gør dette før du køber. Lad dine mål afgøre dit valg af løbebånd. Uanset om du vil tabe dig, opnå en bedre kondition eller blot ønsker at benytte løbebåndet til at holde dig i gang og få pulsen op i løbet af dagen, så findes der et løbebånd, der passer perfekt til dig.
-
Hvem skal bruge løbebåndet?
Måske er I en hel familie, der ønsker at benytte løbebåndet til let træning i løbet af ugen? Mange begår desværre den fejl at de køber et billigt ”all-round” løbebånd, der kan bruges af personer i alle vægtklasser med forskellige træningsmål. Der er en grund til at disse løbebånd er billige. Udbyttet af din træning vil være minimalt og familien har sjældent glæde af denne type løbebånd længe ad gangen, da de simpelthen går i stykker alt for hurtigt. Find derfor ud af hvem der skal bruge løbebåndet og med hvilket formål, så bliver det meget nemmere at finde en maskine, som du eller hele familien kan få glæde af i lang tid.
-
Ekstra funktioner eller kun det basale?
Der findes løbebånd med avancerede styresystemer og så findes der dem, der har få funktioner og let kan styres ved hjælp af et par knapper. Det er forskelligt fra person til person, om man foretrækker et løbebånd med det ene eller andet, og du bør gøre op med dig selv om du ønsker et løbebånd med masser af spændende og smarte funktioner eller om du helst vil holde dig til det basale. Du kan fx finde løbebånd, der har funktioner som tilpassede træningsprogrammer (fx intervalløb), brugergenkendelse, træningshistorik, måling af kalorieforbrænding, puls- og fartmåler, indbygget ventilation etc.
Uanset hvad du vælger, bør styresystemets layout give god mening for dig. Når du har brugt løbebåndet et par gange, skal du pr. intuition vide hvor de forskellige knapper sidder, så du kan styre løbebåndet uden at sætte træningen på pause.
-
Køb løbebåndet det rigtige sted
Det er ikke ligegyldigt hvor du køber dit løbebånd. Det kan være du har bestemt dig for et løbebånd af et specielt mærke og tænker, at det kan være lige meget om du køber det hos en forhandler, der specialiserer sig i fitnessudstyr eller i en butik, hvor forhandler ikke ved noget om maskinen – produktet er vel det samme? Ja, produktet er det samme, men hvad med servicen? Hvis du vil have mest muligt ud af dit løbebånd bør du udnytte alle muligheder herfor. Det er derfor en god idé at få en ordentlig snak med en forhandler, der er specialiserer sig i fitnessudstyr. Han vil også kunne hjælpe dig med at finde ud af, om du har foretaget det bedste valg, samt vise dig hvordan du bruger løbebåndet rigtigt. Vælger du en forretning eller webshop, der specialiserer sig inden for salg af fitness udstyr, vil du ofte også kunne trække på deres service fremover, hvis du får brug for hjælp med dit løbebånd.
-
Test før du køber
Uanset om du har besluttet dig for at handle online eller i en butik, er det vigtigt at du først har testet det løbebånd du vil købe. Faktisk vil en god sælger oftest råde dig til at prøve maskinen i forretningen, og du bør derfor være forberedt på dette. Medbring derfor et par træningssko og undlad at klæde dig i tøj, der ikke kan tåle at blive svedt lidt til, for du skal selvfølgelig teste løbebåndet ordentligt – en 5 minutter lang gåtur er sjældent nok til at teste alle løbebåndets funktioner. Du skal med andre ord ikke føle dig forpligtet til at tage en beslutning efter en kort test, brug hellere 15-30 minutter så du ved om løbebåndet passer til dig og dine behov.
Kom godt i gang med din træning
Hvis du vil opnå succes med din træning, er det vigtigt at du kommer ordentligt i gang. Det gælder også når du skal købe udstyret til din træning. Træningsudstyr der bare fungerer og er fedt at bruge, hjælper dig både med at finde motivation til træningen samt opnå dine mål. Hos abilicaonline.dk har de fokus på dig og din træning og kan hjælper dig med at finde det løbebånd, der passer til netop dig, så du har de bedste forudsætninger for at opnå dine mål.
One Comment