Kan du tabe dig med en stepmaskine?

De fleste stepmaskiner til hjemmebrug er små og nemme at gemme af vejen, hvilket gør dem ideelle til en hurtigt cardiotræning. På trods af de ikke er helt så effektive, som de store monstrummer de har i fitnesscentrene, kan de fixe små stepmaskiner faktisk give et vægttab, der svare til hvad en gåtur i raskt tempo ville give. Det hænger som alt anden fysisk aktivitet sammen med, hvor længe og hvor intenst træningen er. Jo længere og hårdere træningen er, des bedre resultater vil du opnå.

Studierne har fremvist..

Tidligere studier har vist, at man kan forbrænde i omegnen af 100 kalorier i timen ved at bruge en stepmaskine. Den bedste metode til at få brændt en masse kalorier af, er ved at tage armene i brug. Forsøg at svinge godt med armene samtidig med brugen. Ligger du inde med nogle små håndvægte kan de benyttes samtidig. Det sætter forbrændingsniveauet en ekstra tand i vejret. Er du ny på en stepmaskine, kan det være en god ide, at vente med dette til du har fundet rytmen, til du er sikker på at du udfører det rigtigt. Går man for hurtigt frem, kan man let komme til at springe over, hvor gærdet er lavest og ikke få det optimale ud af træningen.

Hvor meget skal man så bruge maskinen før det rent faktisk hjælper noget? Det kan være svært at sige da det svinger meget fra person til person. Lidt er altid bedre end ingenting, så man kan godt sige hvert eneste skridt tæller. En stepmaskine er et træningsredskab der yder en lav belastning og moderat intensitetsniveau, og det anbefales derfor at man bruger den mindst 30 min. om dagen, hvis man ønsker at forbedre sin kondition og smide nogle af de overflødige kilo. Det smarte med en stepmaskine er at du hurtigt kan hive den frem i en pause, eller når du ser TV og på den måde fordele de 30 min. ud på hele dagen – dvs. tidspunkter hvor du ellers ikke ville kunne træne, og herved ligge styrken i en stepmaskine.

At benytte sig af en stepmaskine til at tabe sig kan kun lade sig gøre, hvis du samtidig spiser sundt. Det gælder dog ikke kun for stepmaskiner, men i det hele taget. Du bliver simpelthen nødt til at forbrænde mere end du spiser. Det er der ganske enkelt ikke nogen vej udenom. Konklusionen er, at en stepmaskine helt sikkert kan hjælpe dig med, at tabe dig nogle kilo, men du skal forvente, at det bliver over en længere periode.

Desuden kan en stepmaskine være god til at komme i gang med at dyrke noget motion, eller i forbindelse med genoptræning, da det er knapt så hårdt for leddene, som f.eks. løb kan være.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *